20 og 25 års jubilæum
Jubilæumskoncert og -fest d. 20. marts 2010

Esbjerg Koncertkor blev grundlagt i 1989, og havde i den foregående sæson altså eksisteret i 20 år.
På grund af anden koncertaktivitet i efteråret 2009 havde vi valgt at lægge jubilæumsarrangementet i foråret 2010.

Koret fejrede jubilæet ved en koncert lørdag d. 20. marts 2010 kl. 16.00 i Grundvigskirken og efterfølgende fest på Esbjerg Musikkonservatorium.

Alle tidligere korsangere i Esbjerg Koncertkor var inviteret til at deltage i såvel koncerten som festen, og det var et stort og veloplagt kor, der under Harrys som sædvanligt kompetente, inspirerende og energiske ledelse opførte nedenstående sammen med et stort strygerorkester og de meget velspillende "Four Brothers".

Der var indlagt to lørdagsprøver, så tidligere medlemmer havde mulighed for at genopfriske korsatserne:
Lørdag d. 6. februar og lørdag d. 13. marts kl. 10-16 på Esbjerg Gymnasium.

Forløb d. 20. marts: 
Kl.  9.40: opvarmning
Kl. 10.00-12: prøve på rytmisk afdeling med Four Brothers.
Kl. 12.00-12.30: frokostpause.
Kl. 12.30-15.00: prøve på klassisk afdeling med
                       strygerorkester.
Kl. 16.00: koncert

Koncert
Programmet til koncerten var:
Klassisk del:
   Edward Elgar:   From The Bavarian Highlands
                          arr. for kor og strygerorkester
Rytmisk del:
Akkompagnement ved "Four Brothers".
   Jens Johansen:         Zion Now Her Head Shall Raise
   Erling Kullberg:         Never, Never Bow We Down
   John Høybye:           Måske en martsnat
   Richard Smallwood:  He Gave Me Sunshine
   Spiritual:                  Nobody Knows De Trouble I See,
                                       Lord   
   Spiritual:                  Give Me Jesus
   
Ekstra nummer:       
Svend Asmussen//Bengt Hallberg: Oh what a day.

Efter koncerten blev Harry hyldet hjerteligt og velfortjent af såvel kor som publikum for de første 20 års arbejde med koret.

Fest
Efter koncerten mødtes vi kl. 18.30 på Esbjerg Musikkonservatorium for at fejre jubilæet.
Konservatoriets kantine leverede maden, og "Four Brothers" spillede op til dans.
Korets første formand, Bjarne Juulsen, var toastmaster og korets nuværende og mangeårige formand Svend Hadrup holdt tale.
To fødselsdagsbørn, Kim (bas) og Kirsten (sopran), blev hyldet med fødselsdagssang.
Der blev sunget, snakket og danset, indtil festen sluttede ved 1-tiden, hvorefter nogle fortsatte festen andetsteds!

Der kan ses billeder fra koncert og fest under fanen "Billeder".






25 års jubilæum marts 2015
I foråret 2015 fejrede koret sit 25 års jubilæum med opførelse af Mozarts Requiem d. 14.3. i Grundtvigskirken i Esbjerg med efterfølgende reception og d. 15.3. i Ribe Domkirke med efterfølgende sammenkomst på Hotel Ribe.

Medvirkende:
Esbjerg Koncertkor
Løgumkloster Vokalensemble
Ribe Domkirkes Pigekor

25 musikere fra Archi-ensemblet

Solister:
Anne Mette Balling, sopran
Rikke Lender, alt
Simon Mott, tenor
Jens Søndergaard, baryton

Dirigent: Lotte Bille Glæsel

Begge koncerter var meget vellykkede og velbesøgte, og der var mange deltagere og god stemning ved reception og sammenkomst. Såvel korets formand Svend som dirigent Lotte holdt taler, og der var lykønskning fra Ribe Kammerkor.

Der kan ses billeder fra jubilæumsweekenden under fanen Billeder.